Mickel Sørensen [739]
(Før 1738-1808)
Karen Christensdatter [740]
(Omkr 1760-)
Søren Mikkelsen [338]
(Før 1790-1869)
Maren Jensdatter [339]
(Omkr 1803-1850)
Gårdejer Niels Christian Sørensen [481]
(1840-1906)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Johanne Marie Jensdatter [228]

Gårdejer Niels Christian Sørensen [481]

  • Født: 5 Nov. 1840, Kath.v. 7. Storvorde by og sogn, Aalborg amt
  • Dåb: 1 Jan. 1841, Storvorde kirke
  • Vielse (1): Johanne Marie Jensdatter [228] 5 Nov. 1867 i Storvorde kirke
  • Død: 26 Maj 1906, Vesterm.v. 36. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. at age 65
  • Begravet: 31 Maj 1906, Storvorde Sogns Kirkegård, Aalborg Amt

  Dåbsnotater:

Faddere:
Grdmand Peder Nielsen Herreds hustru Johanne Laustdatter fra Romdrup, gårdmand Peder Jensens hustru Maren Adamsdatter fra Nørre Tranders, gårdmand Laust Adamsen og G. And. Hoff fra Storvorde samt gmd. Peder Nielsen fra Clarup.

  Dødsnotater:

Ved død: Fhv. gårdejer og lægdsmand i Storvorde, født i Storvorde. Gift med Dorthea Kirstine Nielsen. Sidste fælles bopæl i Storvorde. Dør 65 aar gl.

  Begravelsesnotater:

Begraves af Sognepræst Winther, Mou (under Vahaucen).

  Om Niels:

• Moderen introduceret, 1 Jan. 1841, Storvorde kirke.

• Folketælling, 1 Feb. 1845, Kath.v. 7. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. 917 Niels bor hjemme hos forældrene sammen med 6 søskende - Jens Christian, Karen, Just, Else, Christian og Anne Kristine.

• Folketælling, 1 Feb. 1850, Kath.v. 7. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. 394 Niels bor stadig derhjemme på gården. De er nu ialt 6 hjemmeboende børn.

• Folketælling, 1 Feb. 1855, Kath.v. 7. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. 464 Niels bor stadig derhjemme. Hans mor er død og alle 7 søskende bor stadig hjemme.

• Konfirmation, 15 Apr. 1855, Storvorde kirke. Ved konfirmation: kundskaber - mg, opførsel - mg.
Vacc. 27. august 1841 af Distriktsl. Ranchmand i Aalborg.

• Folketælling, 1 Feb. 1860, Kath.v. 7. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. 214 Niels bor fortsat hjemme med 5 af sine 6 søskende. Jens Christian bor ikke hjemme mere.

• 2. Ægteskab, 14 Nov. 1884, Storvorde kirke. Efter Johannes død gifter Niels sig igen. Han er på dette tidspunkt gårdejer i Storvorde.
Maren er enke 1. gang efter gårdejer Jens Christian Jensen i Storvorde. Ved vielsen er Maren 32 år.
Forlovere: Gårdmændene Jens Christian Sørensen og Just Sørensen begge af Storvorde. Ifølge bevilling af 8 nov. 1884 uden tillysning.

• Skildsmisse, 12 Jul. 1888, Storvorde By og Sogn, Aalborg Amt. Niels er efter bevilling af 12 juli 1888 fraskildt fra hustruen Maren Jeppesdatter.

• Folketælling, 1 Feb. 1890, Vesterm.v. 36. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. 797 Niels er 49 aar, enke, husfader og gaardejer. Han bor hjemme sammen med 5 af sine børn - Kirsten 19 aar, Søren 17 aar, Jens Vestergaard 14 aar, Jensine Catrine 13 aar og Johan Marius 11 aar. Der er ansat en husholderske Dorthe Kirstine Nielsen 33 aar og født i Gunderup sogn (senere viet til Niels). Tjenestetyender - Dorthe Martine Simonsen 20 aar fra Dokkedal, Mou sogn og Jens Larsen Vestergaard 22 aar fra Volsted.

• 3. Ægteskab, 31 Maj 1892, Vesterm.v. 36. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. Niels Christian vies 3. gang til Dorthea Kirstine Nielsen f. 24 marts 1856 i Gunderup by og sogn, Aalborg Amt.
Ved vielsen er Dorthea pige og husholderske i Storvorde.
Forlovere: Snedker og husmand Christen Verner Christensen, Storvorde, Lærer Mosbech, Storvorde. Hjemmelen til vielsen er kgl. bevilling af 9 apr il 1892. Vielsen foretaget i hjemmet af R. Hougaard, Cap. p. p.
Ved vielsen med Dorthea er Niels gårdejer og sognefoged i Storvorde.
Efter bevilling af 12 juli 1888 fraskildt fra hustruen Maren Jeppesdatter. Tilladelse til at indgå nyt ægteskab meddelt ved kgl. bevilling af 1. a pril 1892.
Børn:
Niels og Dorthea får 2 døtre Johanne Marie født 1892, død 1918, og Christine Marie f. 1894.
--------------------------
Niels Chr´s 3 hustru Dorthea dør 15 jan 1943, Louisegade 5, Budolfi sogn, Aalborg. Hun er enke efter gaardejer og sognefoged Niels Chr. Sørensen. Begraves i Storvorde.


• Folketælling, 1 Feb. 1901, Vesterm.v. 36. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. 798 Niels ejer og bor på gaarden Christensens-Minde, matr. nr. 16.
han bor der sammen med sin hustru og husmoder Dorthea Kirstine Nielsen. Deres 2 fælles piger bor derhjemme - Johanne Marie og Christine Marie. Desuden bor en søn af 1 ægteskab derhjemme - Jens Vestergaard Nielsen, som arbejder ved landbruget.
Søren Sørensen f. 1. sep. 1849 i Flensborg? enkemand, kom til sognet 1900 fra Klarup, han er tyende og daglejer ved landbruget. Har været gift x 2 - 1874 og 1888, og har fået 7 børn hvoraf 5 er døde.
Christian Villadsen er også tyende og arbejder ved landbrug. Han er f. 18 juli 1885 i Gunderup og kom til sognet fra Gunderup 1888.
Endvidere er ansat 2 tjenestepiger - Katrine Pedersen f. 9 maj 1885 i Storvorde og Margrete Jensen f. 5 feb 1884 i Aalborg og kom 1898 til sognet fra Klarup.

• Folketælling, 1 Feb. 1906, Vesterm.v. 36. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. 918 Niels er husfader og gaardejer og bor sammen med sin hustru Dorthea Kirstine. Johan af 1 ægteskab bor hjemme sammen med parrets 2 døtre Johanne Marie og Kristine Marie. Endvidere bor der 1 plejebarn Anton Marinus Peder f. 22 feb 1893, og aftægtskone og enke Karen Jørgensen f. 22 maj 1829.


Niels blev gift med Johanne Marie Jensdatter [228] [MRIN: 56], datter af Jens Vestergaard Nielsen [143] og Kirsten Christensdatter [144], 5 Nov. 1867 i Storvorde kirke. (Johanne Marie Jensdatter [228] blev født 30 Sep. 1839 i Skibstedbrov. Skibsted by og sogn, Aalborg amt, dåb 3 Nov. 1839 i Skibsted Kirke, døde 20 Apr. 1879 i Vesterm.v. 36. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. og blev begravet 29 Apr. 1879 i Storvorde Sogns Kirkegård, Aalborg Amt.)

  Om Niels og Johanne:

• Gårdhistorie, 1811-1900, Clv. 5. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. 585 Vestergård i 1800-tallet.
Den 26. april 1811 døde sognefoged Christen Christensens Søndergaards hustru Else Sørensdatter.53 Christen Christensen giftede sig derefter allerede den 30. juni samme år med Maren Jensdatter efter at Christen Christensen havde fået attest på at skiftet efter Else Sørensdatter var afsluttet.54 Skiftet var ret omfattende. Vi får her bla. a. oplyst hvad familien var ejer af på det tidspunkt af indbo, dyr etc.55
Ved den ny matrikulering i 1844 blev Vestergårds samlede hartkorn nedsat fra 8,1,3,2 og til 5,2,0,2 3/4. Gården var dog stadig den største i byen.56
Ud over de tre tjenestefolk som var ansat på gården op gennem 1800-tallet havde man også fra starten af 1840 -erne fået en plejedatter.57 Hun hed Johanne Marie Jensen og var født i Skibsted sogn i 1739.58 Hendes forældre var gårdmand Jens Nielsen Vestergaard og Kirsten Christensdatter. Parret var blevet gift i Storvorde i 1835 og Kirsten var datter af Christen Christensen, der på det tidspunkt var lægdsmand.59 Johanne Marie var derfor ikke bare plejebarn hos Christen Christensen, men også hans barnebarn.
Christen Christensen Søndergaard døde i 1857 i Storvorde.60 Ved hans død nævnes det, "at han var dekoreret med en medaljon den 2. april 1801" Hans enke Maren Jensdatter døde først i 1882, 91 år.61 Hun stod efter mandens død for Vestergårds videre drift.62 Hun ansatte dog en avlskarl på gården, ca. 1865, ved navn Niels Christian Sørensen, født 1840.63 Han var søn af Søren Mikkelsen og hustru Maren Jensdatter. Forældrene ejede matrikel nr. 10 i Storvorde. Den 5. november 1867 blev han gift med Johanne Marie Jensdatter64 og allerede den 1. januar 1868 fik parret datteren Maren.65 Niels Christian Sørensen blev derefter bestyrer af Vestergård66 og i 1870 købte han ejendommen. Nogle år senere blev han så også sognefoged ligesom hans hustrus morfar også havde været.67 Gården kaldes nu Christensminde, vel efter Christen Christensen. Parret fik ialt 7 børn hvoraf den yngste Johan Marius Nielsen blev født den 27. januar 1879.68 Godt 3 måneder senere døde Johanne Marie Jensdatter.69 Niels Christian Sørensen levede derefter som enkemand nogle år inden han i 1884 giftede sig igen med Maren Jeppesdatter.70 Hun var da 32 år og enke efter Jens Christian Jensen i Storvorde. Parret blev imidlertid skilt ved bevilling af 12. juni 1888. Han fik lov til at indgå nyt ægteskab den 1. april 1892 og han blev gift den. 9. april med husholderske Dorthea Kirstine Nielsen.71 Hun var født i Gunderup sogn den 27. marts 1856 og var datter af husmand og smed Niels Christian Poulsen og hustru Maren Jensdatter. Med sin ny kone fik Niels Christian Sørensen yderligere to børn.72 Han drev derefter Vestergården frem til sin død,73 den 26. maj 1906.74 og derefter blev Vestergård udstykket. En af de udstykkede parceller var matrikel nr. 16 d, Vestermarksvej 36, hvor Niels Christian Sørensen allerede tidlige havde flyttet gården hen i følge sønnen Johan M. Nielsen. Han fortæller således om sit hjem på dialekt udgivet i Bogen om Himmerland:
"Mit hjem var en gård på 88 tønder land og fæstet fra Klarupgård, men blev købt 1870. Min fader flyttede den ud i 1873, (Vestermarksvej 36) da byggede han stuehus og lade, og -74 da byggede han bedre fløjhuse. Stuehuset der lå mod syd, ud til landevejen, og en jævn stor have foran. Det var rålingen (stuehuset), der var den store stue og en lille stue og en folkestue og et soverkammer, gæstekammer og gang og køkken, spisekammer, bryggers, saltkælder og mælkekælder. Loftet blev jo brugt til korn.
I storstuen var der tre klædeskabe, kan jeg huske, og 3-4 kister, klædekiste. De vævede jo, der blev lavet sengetøj til pigerne, de kister de blev jo fyldt. De kom fra hjemmet, så fik de jo et skab og en kiste med tøj i. Jeg kan huske en gang, der var konfirmation, da dansede de i storstuen. Så blev der ryddet ud.
Så bitterstue. Den kaldte vi min gammelmoders (bedstemoders, her nok Maren Jensdatters logi) stue det første jeg kan huske. Men da hun døde, så blev der pyntet op. Vi fik et bord og en hængelampe, fire stole og pæne skilderier på væggene.
Så folkestuen. Der var jo gammeldags bilæggerkakkelovn, og der stod en stol ved hver side. Og så var der jo henad vinduerne, der var et langt bord og en inderbænk og en yderbænk, når det var fyldt, så kunne der vel være en snes mennerske, sådan tæt ved.
Og køkkenet, ja der var et komfur og et bord henad mod vinduet og et skab og underbord. Ja, så var der jo en klokke, det var ingen bornholmer, men den kunne da gå i otte dage.
Jeg kan huske vi havde stentallerkener, men da så de gik til, så fik vi så et porcelænsfad. Vi kunne ikke være om et fad, der var to fade på bordet. Ja, vi spiste af fade, men når vi fik kartofler og flæsk, så havde vi en tallerken. Først kan jeg huske, da pillede vi kartoflerne selv. Knive og gafler og skeer, vi brugte at spise med, de var i bordskuffen inde i stuen.
I bryggerset der var en spandebænk og en, vi kaldte for strippebænk. Da brugte de stripper til at malke i, da var spande ikke almindelige.
Så var der saltkælderen. Jo der stod et par saltkar, og der var en sandkrog, der var indrammet med fjæle. Da blev der strøet sand på gulvene, da var der ingen fernis.
Og så var der mælkestuen. Ja der var et stort gulv, der stod jo fadene rundt omkring, og så hver morgen eller om det var om aftenen, så skummede de. Vi kunne jo tage en skummeske, det var sådan en af blik, og den var sådan flad. Der var 3-4 trin ned til bunden, og så var der cementgulv. Der var jo fire alen til loftet fra kælderen. Fadene stod på gulvet, der på det her kolde cementgulv, det var jo udmærket. Og jeg kan også huske, der har været fyret dernede, når det frøs hårdt, for mælken ikke skulle fryse. ,
Sovekammeret, ja der var jo et chartol inde og et bord og en 3-4 stole, det huske jeg ikke bestemt, og så to senge, dobbeltsenge. Da havde vi halm i sengene, da havde vi ikke madrasser. Og der var en kakkelovn. Der var jo sengetøj, de selv havde lavet. På halmen der lå et vår, som de kaldte det, det beskyttede sengetøjet, det dækkede al halmen. Så kom der et par dyner, de havde altid rigeligt med sengetøj, og så to underdyner og så et lagen, og så overdyne og et par langpuder til hovedpude."

• Tillysning beg, 13 Okt. 1867, Storvorde kirke.

• Vielse, 5 Nov. 1867, Storvorde kirke. Ved vielsen er Niels 26 aar, ungkarl og avlskarl hos gårdfæster Christen Christensens enke i Storvorde.
Ved vielsen bor Johanne hos gårdfæster Christen Christensens enke som plejedatter.
Forlovere: brudgommens broder Jens Christian Sørensen, gårdejer i Storvorde og gårdejer Jens Christensen Melgaard ibd.

• Folketælling, 1 Feb. 1870, Clv. 5. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. 168 Niels er gårdbestyrer hos Johannes plejemor, Maren Jensdatter, 78 år og enke. Hun er gårdfæster. Foruden Maren som lever af gården bor også Niels`s kone Johanne der. De har 2 piger - Maren og Christine. Der er ansat 5 tjenestefolk.

• Folketælling, 1 Feb. 1880, Vesterm.v. 36. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. 169 Niels bor på en gaard i Storvorde som benævnes Christensensminde. Han er 39 aar, enkemand, husfader, gaardeier og sognefoged. Han har 6 hjemmeboende børn - Maren 12 aar, Christine 10 aar, Kirsten 9 aar, Søren 7 aar, Jens Vestergaard 4 aar og Jensine Kathrine 3 aar. Maren Jensdatter 88 aar er enke og Husfaderens Plejemoder, som af denne forsørges.
Der er ansat 4 tyender - Niels Mikkelsen 52 aar, Peder Pedersen 22 aar fra Skibsted sogn, Jensine Jensen 21 aar fra Gunderup sogn og Mathilde Amalia Larsen 19 aar fra Ulsted sogn.
Peder Christian Sørensen 9 aar fra Storvorde er Plejebarn. Alle er Lutheranere og tyendet ugifte.
I følge sønnen Johan flyttede familien til Vmv. 36 1873. Se gårdhistorie.




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 26 Feb. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af kjeld.j@stofanet.dk